ALT DET ANDET

STØRRE OPGAVER som fx redaktørarbejde, kommunikationsopgaver, radiodokumentar, undervisning og bogproduktion.

TILRETTELÆGGELSE OG REDAKTØRARBEJDE. Gennem to år redaktionschef og journalistisk redaktør på magasinet KBH. Tilrettelæggelse af jubilæumsbog i anledning af Danidas 50 år og Informations årlige studiestartsavis. I redaktionen på Udvikling – Danmarks globale magasin – samt Euroman.

KOMMUNIKATION. Presse- og kommunikationsarbejde for schmidt hammer lassen, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet. I to år hos Danmarks største byggevirksomhed MT Højgaard som redaktør af virksomhedsavis og ansvarlig for produktionen af kundemagasiner – en virksomhed med 6.000 ansatte og omsætning på 11 mia. kr.

RADIODOKUMENTAR. Fx radiomontager i P1’s Panorama: ”Valg og Viagra i Burma” og ”Den Syngende Brønd” fra hungersramte Etiopien. P1 Dokumentaren ”De betaler prisen for dine roser” afslører, hvordan Fairtrade-blomster solgt i Danmark, forgifter og invaliderer afrikanske blomsterarbejdere. Satte dagsordenen med indslag i TV Avisen, Deadline, Aftenshowet, P1 Morgen og Radioaviserne. Projektet er resultat af to års gravende samarbejde med dokumentarist Mads Ellesøe.

UNDERVISNING. Fx kursusleder på Journalistforbundets journalistiske efteruddannelse – kurser i og om Afrika for danske udlandsjournalister.

UNDERSØGENDE OG FORTÆLLENDE JOURNALISTIK. I Pressegruppen LUX brugte jeg to år med kollegerne Ulrikke Moustgaard og Lasse Højsgaard på at begå undersøgende journalistik – og afprøve den journalistiske fortællekunst i mange forskellige formater og genrer. Jeg laver indimellem større tema-satsninger, fx en særudgave af magasinet Udvikling efter rundrejse i Tanzania, Uganda og Kenya: ”Afrika oversvømmes af aids-medicin”. Afsluttede tre-fire år i hælene på kineserne i Afrika med ”Kina på spring, Vesten i skjul”.

BØGER. Har skrevet fem anmelderroste bøger om alt fra arkitektur til ytringsfrihed. Har også forfattet Kulturministeriets Arkitekturkanon.